top of page

Hvad er asu?

Akademiet for Samfundsengagerede Unge (ASU)
er et læringsforløb og fællesskab for unge på ungdomsuddannelser på tværs af Danmark.

Som elev på vores etårige akademiforløb, får du vejledning i at lave dit eget projekt - alene eller sammen med andre. Udover dig, starter i alt ca. 40 unge fra hele landet. 




Klik her for direkte tilmelding <3

Du behøver ikke at have en idé allerede - det hjælper vi dig med at få. Du behøver heller ikke at være typen der altid sidder forrest i klassen eller er med i elevrådet. 

Har du lyst til at få redskaber til at skabe projekter, udvikle dig som projektmager (og menneske)? Komme ud af klasselokalet, lave gakkede ting og få dit eget heppekor af unge - og din egen personlige coach?
klode og jamie seje.png

5.-7. april er næste akademi-kick off

- Så tilmeld dig asu akademiet 2024/2025! Du kommer ikke til at fortryde det.

Hvorfor asu? 

ASU er for dig, der ønsker at få redskaber til at udvikle projekter, samtidigt med, at du går på en ungdomsuddannelse. Måske har du allerede erfaring med at skabe events eller starte projekter op - måske ikke. Begge dele er helt ok, da alle er velkomne i ASU.

Vi håber derfor meget, at du vil overveje at være med. Er du bekymret for, hvordan du skal finde tid til det ved siden af din uddannelse? Det forstår vi godt - men vil også understrege, at ASU er designet til, at du både kan tage del i ASU-fællesskabet og passe din skolegang. 
RSVP
SEU_arrow_bla2.png

1. Camps

4 weekender om året mødes vi et sted i landet for at holde camp. På campsne vil du få undervisning i alt fra logodesign til teamwork - redskaber som du potentielt kan bruge resten af livet. Derudover skal vi selvfølgelig have det dejligt og hyggeligt - og besøge spændende steder. Tidligere har vi blandt andet været på Ungdomsøen, Rødding højskole og i Berlin.  

​

​

2. Vejledning & projektsparring

Ca. hver 5. uge mødes du med din projektcoach i nærheden af dig og får sparring på dit projekt. Dertil vil en underviser fra din uddannelse være din mentor i balancen mellem engagement og uddannelse.   

3. Fleksibel uddannelse

Vi forstår at det kan være rimelig overvældende at gå på gymnasiet i forvejen - derfor har ASU forløbet fokus på, at det kan gå hånd i hånd med din uddannelse. I intense projektperioder, vil du i dialog med din uddannelsesmentor have mulighed for at aftale fleksible opgavedeadlines og tilbud om ekstraundervisning.
Det kan også være at dit projekt og samfundsengagement vil kunne kombineres med skoleopgaver.
olivia balloner_edited.png

Har du spørgsmål eller er nysgerrig?

Så kan du altid kontakte projektleder Anna Klode:

annaklode@ungdomsbureauet.dk 

(+45) 28 76 22 74

  • Instagram
  • YouTube
UB_sort_rgb.png
Frontløbernelogo-sort_edited.png
Kaospilot_logotype.png
Tuborgfondet-Logotype-Black-RGB_edited.p
NordeaFonden_Logo_Black_RGB.png
bottom of page